Logo

Tre nemme og lækre bageopskrifter 

Hvis du godt kan lide at bage, eller måske ønsker at blive god til at bage, så kan du her finde tre nemme og lækre bageopskrifter. Alle opskrifterne er baseret på de helt store klassikere og vil med garanti falde i god jord blandt din familie og venner. 

Så hop i forklædet og invitér din ven, kæreste eller familiemedlem med i køkkenet, og lær at bag nogle af de store klassikere inden for bagværk. Til sidst er der kun at sige, som de så signaturisk siger i Den store bagedyst: 1-2-3 bag!

Chokolademuffins (10-12 personer)

Den første opskrift er et sikkert valg og altid et hit for hele familien; det er selvfølgelig chokolademuffins. De er sjove at bage og så smager de hammer godt. I vores opskrift bruger vi søde kartofler, som gør disse chokolademuffins saftige, bløde og lækre!  

chokolademuffins2-9red.jpg
chokolademuffins2-9red.jpg

Fremgangsmåde

Start med at tænde din ovn på 200 grader varmluft. Herefter skal du skrælle den søde kartoffel, skære den i tern og koge i en gryde til den er mør. Hæld vandet fra og tilsæt smør, fløde og halvdelen af chokoladen og lad det smelte sammen over middel varme.

Blend dette og lad det herefter køle af i ca. fem minutter. I mellemtiden kan du piske æggene sammen med brun farin og vanilje til det er lyst og luftigt. Bland nu det hele sammen og tilsæt det sidste chokolade, mel, bagepulver, kakaopulver, kanel og salt.

Rør massen rundt indtil den er glat og ensartet og fordel derefter dejen i 10-12 muffinsforme og lad dem bage i ovnen i ca. 20 minutter. Lad dem køle af efter, hvor du passende kan begynde at forberede chokoladecremen.

Start med at varme fløde og glukosesirup op i en kasserolle. Når det har nået kogepunktet, skal det tages fra varmen og tilsættes chokolade under omrøring. Lad den køle i fem minutter og pisk herefter mens du tilsætter smør indtil cremen er let, luftig og lys.

Tip: Brug en sprøjtepose til at anrette chokoladecremen på dine chokolademuffins! 

Opskriftliste på chokolademuffins

Muffindej

Sød kartoffel: 1 stk.

Smør: 50 g

Fløde: 1 dl

Grofthakket mørk chokolade: 100 g

Æg: 2 stk.

Brun farin: 150 g

Vaniljepulver: ½ tsk.

Hvedemel: 125 g

Bagepulver: 1 tsk.

Kakaopulver: 2 spsk.

Stødt kanel: 1 tsk.

Salt: 1 tsk.

Chokoladecreme

Piskefløde: 0,8 dl

Glukosesirup: 1 spsk.

Mørk chokolade: 50 g

Mælkechokolade: 25 g

Smør: 75 g

 

Vidste du?

Hvert år d. 18. oktober er det ”National chocolate cupcake day” i USA? 

Æblekage (12 personer)

Den anden opskrift i rækken er intet mindre end en æblekage. Denne opskrift er dejlig simpel og sjov at gå til – og hvis du selv står inde med æbler fra haven, er det oplagt at bruge dem til æblekagen!  

aeblekage_marcipan.jpg
aeblekage_marcipan.jpg

Fremgangsmåde

Start med at tænde din ovn på 175 grader og smør en passende form med smør. Rør herefter smør med sukker til det bliver hvidt og tilsæt derefter æg, hvedemel, bagepulver, kanel, groft mel, mælk solsikkekerner.

Hæld dejen i den smurte form og tryk æblerne ned i dejen. Æblerne skal være skåret i både og du skal fjerne kernehus og stilk inden bådene kommer i dejen. Lad æblekagen bage i ca. 50 minutter og lad den køle af efter.

Tip: Stik en kniv ned i midten af kagen og se om der hænger dej på. Hvis der gør, så skal den bage videre i ovnen.  

Opskriftliste på æblekage

Smør: 200 g

Sukker: 150 g

Æg: 3 stk.

Hvedemel: 125 g

Bagepulver: 1 tsk.

Kanel: 1 tsk.

Groft hvedemel: 25 g

Solsikkekerner: 50 g

Mælk: 1 dl

Æbler: 3 stk.

Vidste du?

I 2020 vandt Danmark VM-bronze i bagværk.

Pandekager (4 personer)

Afslutningsvis er det selvfølgelig opskriften på pandekager – og du går aldrig galt i byen med pandekager. Der findes mange forskellige slags opskrifter på pandekager, men vi har valgt at holde det simpelt og lækkert. 

pandekageguide-opskrifter-7.jpg
pandekageguide-opskrifter-7.jpg

Fremgangsmåde

Start med at blande hvedemel, rørsukker, kardemomme, vaniljesukker og salt sammen i en skål. Slå herefter æggene ud i blandingen. Rør det hele godt sammen mens du tilsætter lidt mælk ad gangen, indtil det får en flydende konsistens.

Når blandingen er klar, skal du varme en pande op med smør eller olie, og stege pandekagerne gyldne og gennemstegte.

Tip: Servér med enten is, sukker, syltetøj – eller det hele!

Opskriftliste på pandekager

Hvedemel: 125 g

Rørsukker: 2 spsk.

Kardemomme: ½ tsk.

Vaniljesukker: 1 tsk.

Salt: Et nip

Æg: 3 stk.

Mælk: 3 dl

Find din nærmeste SuperBrugsen

Skal du handle ind til at bage chokolademuffins, æblekage eller pandekager? Find din nærmeste SuperBrugsen her, og se de gode tilbud i vores tilbudsavis.

Find butik
Tilbudsavis