Altid kvalitet i nærheden.

Som supermarkedskæde går vi selv meget op i forskellen mellem en discountbutik og et supermarked. Også selvom de fleste kunder i dag ikke tænker lige så meget over, hvor grænsen egentlig går. Og det forstår vi godt.

De seneste mange år er grænsen mellem os nemlig blevet mindre, fordi discountbutikkerne har fået flere kvalitetsvarer, og supermarkeder, som os selv, har lavet budgetserier i kampen om kunderne. Begge dele er godt for dig som kunde, men når vi alligevel drister os til at lave en annonce om forskellen, er det, fordi vi har en helt speciel kombination, som ingen andre tilbyder: Det er det brede udvalg af kvalitetsvarer til hverdagen, flere klimavenlige varer, sæsonvarer og økologi i mere end 300 butikker. Det betyder nemlig, at vi ligesom discountbutikkerne altid er i nærheden af dig, men med de ekstra muligheder, du ikke finder hos dem. Og hvis du ser på prisen, er vi faktisk heller ikke så langt væk, som du måske tror. Det er kvalitet i nærheden.