SB Web Topbillede

En ny webserie til dig, der drømmer om lidt nyt krydderi til hverdagsmenuen

Vi har jo allesammen de der retter, vi altid kan falde tilbage på, når det er travlt, og hverdagen brænder på. De retter, hvor vi har indkøbssedlen på rygraden og kan doseringen til fingerspidserne! Signaturretterne med det særlige twist, der får gæster til at tro, at vi er halvt på vej til en Michelin stjerne… simpelthen fordi vi har lavet dem SÅ mange gange.

Og det er lige netop til hverdagsretterne, at vi kan have brug for nogle nye idéer på tallerkenen.

En ny webserie til dig, der drømmer om lidt nyt krydderi til hverdagsmenuen

Vi har jo allesammen de der retter, vi altid kan falde tilbage på, når det er travlt, og hverdagen brænder på. De retter, hvor vi har indkøbssedlen på rygraden og kan doseringen til fingerspidserne! Signaturretterne med det særlige twist, der får gæster til at tro, at vi er halvt på vej til en Michelin stjerne… simpelthen fordi vi har lavet dem SÅ mange gange.

Og det er lige netop til hverdagsretterne, at vi kan have brug for nogle nye idéer på tallerkenen.

Appelsindrikker

Hjælpen er lige til at spise…

For at finde Danmarks bedste hverdagsret, skal vores madbegejstrede hverdagskokke dyste mod hinanden, 3 ad gangen. Vi kommer med på indkøb, mens de træner i hjemmekøkkenet, og før det store slag skal slås, i Lige til at spise-køkkenet!

Og selvfølgelig ligger alle hverdagsopskrifterne klar til dig på opskrifter.coop.dk.

Til at finde hvem det er, skal svinge med spatlerne til sidst, har vi fundet en ganske særlig smagsdommer. Han vurderer hvem af de 3, der skal videre til finalen – hvor du skal være med til at finde den endelige vinder.

Fra likørstue til madøre!

Ved dommerbordet og til at styre slagets gang har vi placeret madentusiast, satiriker og musiker Simon Jul. Simon har en skøn uprætentiøs holdning til mad, man ofte glemmer lidt i hverdagsræset. Maden skal smage godt, være til at gå til og – ikke mindst – lige til at spise! Det er Simons skarpe tunge, der skal være smagsdommer og bestemmer hvem af vores madivrige deltagere, der skal stå i finalen, og vinde retten til at kalde sin ret for Danmarks bedste hverdagsret!

SB F├Ållesk├Ÿkken DELTAGERE DSC00976

Hold 1

Se hele afsnittet her

Hold 2

Se hele afsnittet her

Hold 3

Se hele afsnittet her

Hold 3

Emma

Emma Martiny

Som madskribent og kogebogsforfatter er Emmas madkærlighed ikke kun en passion, men også noget hun har gjort til sin levevej. På sin instagramprofil modbeviser hun på daglig basis alle påstande om, at sund mad ikke er fuld af god smag. Og den gode smag handler ikke kun om krydderier og kogekunst, men også om en gennemgående tilgang til hverdagen – og gerne med en god sjat fløde til. Men er Emmas pasta med flødeost og røget laks nok til at få Simons madgunst i nettet eller kommer det til at gå helt i fisk?

Mattias

Mattias Hundebøll

Musiker, TV-vært, podcastvært og fynbo – Mattias er et kært menneske med mange titler. Én af de titler, han er allermest stolt af, er den, som hans 3 børn har givet ham: Far! Den gør ham automatisk til lidt af en hverdagsjonglør, som ved, hvor vigtigt det er, at aftensmadssituationen bare spiller… men det skal selvfølgelig stadig smage godt! Derfor er det spændende at se, om Mattias’ moules minus frites får Simon til at spille med mad-mullerne eller gør ham mat i koderne?

Carla

Carla Chloé

Som influent, coach, podcastvært og iværksætter har Carla sat sig for at få alle til at elske den mest hverdagsagtige dag af alle hverdage: Nemlig mandage! Og måske er det en god hverdagsret, der er vejen til Simons hverdagshjerte? Som et gammelt ordsprog siger, går vejen til et menneskes hjerte gennem maven. Og for Carlas kunne et bud være en pokébowl med laks! Men kan Carlas hverdagsret få Simons madhjerte til at banke eller efterlader det ham iskold?     

Se Emma hjemme i køkkenet

Se Mattias hjemme i køkkenet

Se Carla hjemme i køkkenet

Se afgørelsen på hold 3 her

Hold 2

Lillapige

Laura Schrøder

Livsnyderiet er skruet op på max, når man følger med i Lauras Schrøders liv på Instagram. Der hygges, drømmes, grines og leves i et farve- og mønsterrigt univers. I Lauras køkken er en opskrift ikke nødvendigvis noget, der skal følges til punkt og prikke. Især ikke hvis der dukker noget spændende op på vejen… eller i de andres indkøbskurv. Men er Lauras MumseNumsepasta vejen til Simons madhjerte? Eller er det kun navnet, der får ham til at trække på smilebåndet?

Frederik Nonn

Frederik Nonnemann

Fredag efter fredag, år efter år, har Frederik Nonnemann danset sig ind i Danmarks stuer. Den glæde og styrke, som Frederik har fundet i dansen, deler han også ud af, mens han underviser andre i, hvordan man med vuggende hofter får pisket en stemning op. Når Frederik valser ud i køkkenet, er glæde og livsnyderi også i højsædet. Og hvis der skal en kop vin i retten, skal der selvfølgelig også et glas til kokken. Men kan Frederiks saltimbocca få Simon til bryde ud i en jive af begejstring eller gør det ham en til bænkevarmer?

Julieb

Julie Berthelsen

Det var i 1999, at Julie Bertelsen stillede sig op på Popstars scenen og viste, at hun har styr på, hvordan sangstroferne skal sidde lige i køkkenskabet. Og siden dengang har hun gang på gang bevist, at hendes talenter rækker langt ud over musikalske harmonier. Når hun ikke bruger sin kreativitet i sit designarbejde eller optræder på scener, i maneger eller på TV, ynder Julie at stå i køkkenet og fordybe sig i sin madlavning. Men er det nok at have styr på stemmegaflerne, når Simon skal smage Julies svamperisotto?

Se Laura hjemme i køkkenet

Se Frederik hjemme i køkkenet

Se Julie hjemme i køkkenet

Se afgørelsen på hold 2 her

Hold 1

Johanne Kohlmetz

Johanne Kohlmetz

Johanne er en stjerne til alt der omhandler DIY-projekter, hvilket hun også har gjort til sin levevej via bøger, blogs og Instagram. Her inspirerer hun kreative hjerter til at gøre deres idéer til virkelighed. Derfor er der helt klart en rød tråd mellem hendes farverige verden og de mexicanske håndmadder, som hun fyrer op for! Men kan hun vinde Simon Juls smagsløg med fuld smæk på farverne og en hapsende anretning…? 

Thomas Evers

Thomas Evers Poulsen

De fleste har set Thomas og hans talenter på et dansegulv i bedste sendetid, fredag efter fredag. Denne gang har vi fået Thomas til at kridte kokkeskoene, og se om rytmerne kan føre ham frem til sejren! Hans våben i kampen om titlen som Danmarks Bedste Hverdagsret er en opskrift på boller i karry – med et asiatisk twist! For hvem elsker ikke en god klassiker med lidt ekstra kokos og krydderier? Men er det nok til at vinde Simon Juls madhjerte…?

Frederikke Therese

Frederikke Therese

Frederikke er den smagsgiver af glæde, vi alle sammen har brug for engang i mellem. Hendes boblende og ”all in”-mentalitet spreder hun via Instagram og podcasts. Derfor går hun også ”all in”, når det kommer til smag i hendes opskrift på spicy kylling i pitabrød. Men kan generøse mængder af chili, ingefær og hvidløg få hende videre i jagten på Danmarks Bedste Hverdagsret? 

Se afgørelsen på Hold 1 her

Følg gerne med på siden og på hverdagskokkenes instagram-profiler for nye afsnit