Køb lokale varer i SuperBrugsen

Danmark er et landbrugsland med en mangfoldighed af fantastiske fødevarer og spændende sæsoner. I SuperBrugsen vil vi støtte dansk fødevareproduktion og tilbyde dig flere lokale varer på hylderne i vores butikker. Den mission arbejder vi hårdt på udleve hver eneste dag. Vi arbejder målrettet på at få en masse skønne lokale varer ud i flere af vores butikker.

Lokale varer i SuperBrugsen

I SuperBrugsen gør vi en dyd ud af at dyrke Lokale Varer af høj kvalitet. Og det ses tydeligt på hylderne i vores butikker overalt i landet. Du kan bl.a. finde masser af lækre varer fra Tokkerupgaard i Maribo og økologisk frugt, grønt og mel fra Søris i vores butikker i Storkøbenhavn. Besøg din lokale SuperBrugsen og se hvilke Lokale Varer dit lokalområde tilbyder.

En bid mere lokalt. Hver dag

Findes verdens bedste gulerødder i din have eller kender du én, som laver smagfulde bøftomater, økologisk durummel eller sprøde skalotteløg og samtidig har smiley-ordning, vil vi meget gerne høre fra dig. Bare tag fat i din lokale brugsuddeler.

Dyrker du nogle af de lækreste brombær, som bliver tryllet om til den skønneste marmelade? Eller kender du en, der lever og ånder for sine kornmarker, som bliver malet til mel, og til sidst bagt til et brød fuld af smag? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

SuperBrugsen og Kvickly sponsorerer Sol over Gudhjem

Danmark har mange dygtige og passionerede leverandører af danske kvalitetsvarer, og dem sætter vi stor pris på. I SuperBrugsen og Kvickly har vi allerede mange af disse dejlige danske varer på hylderne. Og vi arbejder hele tiden på at udvide vores sortiment af danske lækkerier.

Sammen med Danmarks største kokkekonkurrence hylder vi landets bedste lokale varer, når Produktprisen uddeles inden for kategorierne mad, drikke og konfekture, samt årets innovative produkt, der hylder produkter med et fremtidigt potentiale.