Hvidløgsolie er den perfekte smagsgiver – uanset om du bruger hvidløgsolie til stegning, marinader eller som prikken over i’et på en pizza.
Der findes rigtig mange gode hvidløgsolier på hylderne i de danske supermarkeder, men som det er med alt andet, er det bare noget andet at lave hvidløgsolie selv. Når du laver din egen hvidløgsolie, kan du også lave olien lige så mild eller stærk, som du selv foretrækker – og evt. give den et personligt twist
Hvidløgsolie med rosmarin
I videoen nedenfor kan du se SuperBrugsens slagters opskrift på en let og smagfuld hvidløgsolie med rosmarin. Er du ikke så stor fan af rosmarins kraftfulde og karakteristiske smag med noter af gran, kan du sagtens skifte rosmarinen ud med andre krydderurter såsom persille, basilikum eller timian.
Fælles for alle krydderurterne er, at de skal skylles grundigt i kold vand før brug – og allerhelst være friske og ikke fra krydderhylden.
Se videoen nedenfor for vejledning eller hop direkte ud i køkkenet og følg opskriften sidst i artiklen.
Opskrift på hvidløgsolie
- Find 5-10 hvidløg (Alt efter ønsket styrke)
- Knus dem let med siden af en kniv og pil skralden af
- Kom hvidløgene i ca. 1 liter god olie (evt. olivenolie)
- Tilsæt skyllede rosmarinkviste
- Slut med at presse lidt frisk citronsaft i
- Lad hvidløgsolien trække 1-2 dage i køleskabet
Hvidløgsolien er holdbar 10-12 dage i køleskabet
Har du mod på mere? Så kan du flere tips og tricks fra SuperBrugsen Slagteren her.