Vaskemiddel fra Änglamark
Vaskemiddel fra Änglamark fjerner ikke blot snavs og pletter. Enzymerne i vaskemidlet giver tøjet længere levetid.
Änglamark vaskemiddel – Lad tøjet længe leve
Når du anvender Änglamark vaskemiddel, der både er mærket med Den Blå Krans fra Asthma-Allergy Nordic og Svanemærket, minimerer du både din og din families risiko for at udvikle allergi. Du undgår sundhedsskadelig kemi og Svanemærket er samtidig din garanti for, at tøjvasken er blandt de mindst belastende for miljøet.
European Private Label Award Winner 2020
Udover at være en testvinder, har Änglamark Colorvask vundet en pris for at være det mest innovative produkt lanceret på Household markedet i Europa. Dommerne roste produktet for dets klarhed, brugervenlighed, rene budskab og for at gøre det nemt for forbrugerne at vælge bæredygtigt.
Bedst i test - august 2021
"Änglamark Color er klart det bedste kulørte vaskemiddel i testen. Særligt på vaskeeffektivitet/pletfjerning klarer det sig bedre end andre vaskemidler. Det er godt til at fjerne f.eks. græs, sennep, balsamisk dressing og kødfedt, som er pletter, der kan være svære at komme af med."
Änglamark Color vaskemiddel har vundet 'Bedst i test' ikke mindre end tre gange hos Forbrugerrådet Tænk. Vaskemidlet får ros for sin effektivitet og at det er uden uønsket kemi og parfume, er Svanemærket og mærket med Den Blå Krans fra Asthma Allergy Nordic.
Änglamarks vaskemiddel i en unik squeeze-flaske
Änglamarks emballage til flydende vaskemiddel er skabt af genanvendt plast. Genanvendt plast betyder, at plasten tidligere har haft et liv som f.eks. vandflaske eller lignende.
Designet på emballagen gør vaskemidlet nemmere at bruge, da der er tænkt både på miljøet og på praktikken. Der er angivet markeringsstreger på siden af flasken, der gør det nemmere at vælge den korrekte dosering til vasketøjet.
Derudover er vaskemidlet det første af Änglamarks husholdningsprodukter, der er udstyret med en squeeze-funktion. Designet betyder, at flaskerne er drypfri. Der er 50 ml mellem to streger på flasken - det er praktisk, nemt at dosere og samtidig mindsker det spild.
Selve flasken er produceret af 100% genanvendt plast, mens låget er produceret af 95% genanvendt plast.
Änglamarks flydende vaskemidler indeholder op til seks effektive enzymer, der er med til at gøre forskellen for tøjet på både kort og lang sigt.
Enzymer virker hurtigt på genstridige pletter, uden at de skader tøjet eller belaster miljøet. Med enzymer i vaskemidlet får man færre skadelige kemikalier, mere effektiv pletfjerning og større nænsomhed, når man vasker tøj.
Med sammensætningen af de mange forskellige enzymer, har du samtidig mulighed for at spare penge på vasketuren, da tøjet bliver rent ved lavere temperaturer.
Giv dit tøj et langt og godt liv med Änglamarks vaskeråd:
- Brug Svanemærket vaskemiddel med enzymer, uden parfume og farvestof
- Fyld vaskemaskinen – det sparer på energien
- Vask ved lave temperaturer, f.eks. 20, 30 eller 40 grader
- Det er ikke temperaturen på vandet, der gør tøjet rent, men vaskemidlet
- Spring forvasken over - så sparer du både vand og energi
- Tør dit tøj udenfor, ikke i tørretumbleren. Det sparer en masse energi
- Frisk dit tøj op ved at lufte det, i stedet for at vaske det
- Vask altid dit tøj på vrangen – det forlænger tøjets levetid
- Følg doseringsvejledningen på emballagen