Ja, Pinot Noir er typisk lettere end mange andre rødvine.
Pinot Noir
Pinot Noir er en af de rødvine, mange forelsker sig i for sin lethed og elegance. Den er saftig og aromatisk, ofte med fine nuancer af røde bær og en frisk syre, der gør den nem at drikke – også uden mad.
Men Pinot Noir kan være mere end “en let rødvin”. Smagen varierer nemlig markant alt efter, hvor druen dyrkes, og hvordan vinen bliver lavet. Her får du en guide til Pinot Noir, så du nemmere kan finde den stil, der passer til dig og maden på bordet.
Hvad er Pinot Noir?
Pinot Noir er navnet på en blå drue, som bruges til at lave rødvin – og i nogle tilfælde rosé og mousserende vin. Når der står Pinot Noir på flasken, er vinen som regel lavet udelukkende på denne ene druesort.
Druen er kendt for sit lyse udtryk, sin fine aroma og sin friskhed. Samtidig er Pinot Noir en af de mest krævende druer at dyrke, fordi den er tyndskindet og følsom over for klima og vejr. Under de rette forhold giver Pinot Noir vine, hvor druens karakter står klart frem, uden at udtrykket bliver tungt.
Hvor kommer Pinot Noir-vine fra?
Pinot Noir har sin oprindelse i Bourgogne i Frankrig, hvor druen bruges til nogle af verdens mest berømte rødvine. Her har man traditionelt arbejdet med en stil, hvor druen står i centrum, og udtrykket er relativt let.
Udover Frankrig dyrkes Pinot Noir også mange andre steder i verden, fx:
- Tyskland (ofte under navnet Spätburgunder)
- USA, især Californien og Oregon
- New Zealand
- Chile
Udtrykket i Pinot Noir varierer fra land til land og påvirkes af både klima og måden, vinen bliver lavet på. Generelt trives druen bedst i kølige til tempererede klimaer, hvor den bevarer sin friskhed og aromatiske karakter.
Hvad er særligt ved Pinot Noir-druen?
Pinot Noir er en blå drue, som er kendt for at være relativt krævende at dyrke. Det skyldes blandt andet, at druen har tyndt skind og reagerer tydeligt på sine omgivelser. Farven i rødvin kommer fra druens skind, og derfor giver Pinot Noir ofte lysere vine end mange andre rødvine.
Pinot Noir-druen kendetegnes især ved at:
- Den har tyndt skind
- Den er følsom over for klima og vejrforhold
- Den trives bedst i kølige til tempererede områder, hvor den modner langsomt
- Den ofte høstes relativt tidligt, hvilket har betydning for vinens stil og balance
Klima og høsttidspunkt påvirker vinens udtryk og er med til at forklare de store forskelle, man kan opleve i Pinot Noir-vine.
Vidste du?
Pinot er fransk og betyder “lille fyrrekogle”. Navnet kommer af druens tætte klaser, som i formen kan minde om en fyrrekogle.
Pinot Noir med eller uden fad?
Pinot Noir kan både laves med og uden fadlagring, og det har stor betydning for smagen.
Fadlagret Pinot Noir kan få noter af vanilje, krydderier, let ristet træ og har ofte en dybere struktur og mere dybde.
Omvendt er Pinot Noir uden (eller med meget lidt) fad ofte mere frisk og frugtig, lettere i udtrykket og med noter af bær og mere syre.
Tip: Pinot Noir fra Bourgogne har ofte mindre smag af fad, mens vine fra fx USA og New Zealand kan være lidt rundere og mere fyldige.
Hvordan smager Pinot Noir?
Pinot Noir er ofte lysere i farven end mange andre rødvine og har et mere afdæmpet udtryk.
Smagen kendetegnes ofte ved:
- Røde bær som jordbær, hindbær og kirsebær
- Let krydderi eller urteagtige toner
- En let og balanceret struktur
Stilen varierer, men Pinot Noir har ofte en mere afdæmpet karakter, som gør den let at drikke.
Hvilken mad passer Pinot Noir godt til?
Pinot Noir er en alsidig madvin, især fordi den ikke overdøver maden. Den passer godt til både lyst kød og mere sarte retter. Du med fordel servere en Pinot Noir-vin til:
- Kylling, and og kalkun
- Svinekød, fx koteletter eller mørbrad
- Vegetarretter – især med svampe
- Fed fisk som laks og ørred
- Milde oste
Lettere udgaver, ofte uden fad og med lavere alkohol, passer godt til hverdagsmad. Mere fyldige udgaver, fx med lidt fad, egner sig til retter med mere smag.
Sådan serverer du bedst din Pinot Noir
Med de rette serveringsforhold kan du få mere ud af din Pinot Noir:
- Serveringstemperatur: 14-16 grader. Pinot Noir er lettere i stil end mange andre rødvine og fungerer bedst ved en lidt køligere servering.
- Glas: Almindelige rødvinsglas, gerne med en lidt bred facon.
- Iltning: Unge vine kan have godt af 10-20 minutter i glasset, inden den drikkes.
- Restvin: Holder sig ofte fint 1-2 dage i køleskab med prop.
Den rette servering gør, at vinen fremstår mere let og klar i smagen.
Find din Pinot Noir hos SuperBrugsen
Se udvalget af Pinot Noir hos SuperBrugsen – her finder du alt fra milde og frugtige vine til de mere runde og fyldige. Kig forbi din lokale butik og se vores sortim
Ofte stillede spørgsmål om Pinot Noir
Er Pinot Noir en let rødvin?
Er Pinot Noir tør?
Ja, langt de fleste Pinot Noir-vine er tørre.
Hvad er forskellen på Pinot Noir og Cabernet Sauvignon?
Pinot Noir er lysere, lettere og mere aromatisk, mens Cabernet Sauvignon er mørkere, kraftigere og mere tanninrig.
Har Pinot Noir meget tannin?
Pinot Noir har som regel blødere og mere moderate tanniner end mange andre rødvine. Det gør vinen mere letdrikkelig og velegnet til både lyst kød, fisk og vegetariske retter.
Kan Pinot Noir serveres afkølet?
Ja, mange Pinot Noir-vine smager rigtig godt ved en lidt lavere temperatur end andre rødvine, fx 14-16 grader.
Kan Pinot Noir gemmes?
Ja, men langt de fleste Pinot Noir-vine er lavet til at blive drukket forholdsvis unge. Som udgangspunkt er Pinot Noir ikke en vin, man køber med henblik på lang tids lagring.
Vine fra klassiske områder som Bourgogne og andre kendte Pinot Noir-områder kan i nogle tilfælde gemmes i flere år, men hvis der ikke tydeligt står noget om lagring eller udvikling, er det sikreste valg at drikke vinen inden for få år efter høsten.