Det er en evig diskussion blandt vinkyndige, og der er plusser og minusser ved både det ene og det andet.

Der er dog ikke tale om, at vine med skruelåg eller plastprop nødvendigvis er dårligere vine end dem med korkprop. Og du kan da også få dejlig vin af alle tre slags i SuperBrugsen.

Her kommer en gennemgang af de tre forskellige lukningsmetoder. Det afhænger meget af vin, land, alder m. m. om den ene, anden eller tredje slags er benyttet.

Skruelåget

Det lufttætte skruelåg bevarer vinens friske frugtsmag og er let at skrue af og på. Den største gevinst er elimination af propfejl – den lugt af muggent pap og sure sokker, der spolerer 2-7% af vine med korkprop. I New Zealand er 9 af 10 vine forseglet med skruelåg. Det forekommer at være en rigtig beslutning, specielt for hvide vine, rosévine og de godt og vel 90% af alle rødvine, der drikkes inden for et par år efter at være tappet på flaske. På den anden side skaber skruelåget et ret iltfattigt miljø i flasken, der i værste fald kan resultere i udvikling af reduktive aromaer (brændt gummi, rådne æg) i vinen. Men hvor vinen med propsmag er lige til at hælde ud i vasken, kan problemet med reduktive aromaer ofte løses ved at slynge den energisk rundt i glasset.

Korkproppen

Omkring 80% af verdens årlige vinproduktion, 20 milliarder flasker, blev i 2010 lukket med korkprop. I Frankrig siger de fleste vinslotte uden tøven "non" til både plastikprop og skruelåg. Hvorfor holder franskmændene fast ved korken? Åbningsritualet er et godt argument. Det er svært at konkurrere med charmen ved en god proptrækker og det stemningsskabende "plop", når proppen glider op af halsen. Korkproppen føles også mere naturlig i hånden end det industriagtige skruelåg. Et andet argument er bekymring for, hvad skruelågets lufttætte lukning betyder for vinens modning. Mange vineksperter er af den opfattelse, at den smule ilt, der langsomt siver ned gennem korken, er med til at runde tanninerne af i store rødvine. Denne diskussion er mest interessant i forhold til grand cru-vine, der skal ligge i 10-20 år. Et tredje argument er hensyn til miljøet. Kork er et let nedbrydeligt materiale fremstillet ved bæredygtig produktion med et beskedent CO2- aftryk. Plastproppens CO2-aftryk er 10 gange større, og skruelågets samlede miljøbelastning hele 26 gange større end korkens.

Plastproppen

En plastprop løser problemet med propfejl, men noget kønt syn er den ikke. Nogle plastpropper er under mistanke for at give vinen en svag, kemisk bismag. The Australian Wine Research Institute mener desuden, at kunststofpropper opsuger noget af vinens aroma. Men det er ikke endeligt bevist.